Internet hastighed

Mål din internethastighed her på siden. Testen tager under et minut og viser download, upload, ping og jitter — og bagefter forklarer vi, hvad tallene betyder, hvorfor de sjældent matcher det, du betaler for, og hvad du kan gøre ved det.

Hvad testen måler

En hastighedstest måler fire ting. De tre af dem nævner udbyderne sjældent i deres markedsføring, og det er netop dem, der afgør, om forbindelsen føles hurtig i hverdagen.

Download er det tal, abonnementet sælges på. Det er også det tal, der betyder mindst, når først du er oppe over cirka 100 Mbit/s. Til gengæld er upload og ping det, folk faktisk brokker sig over: at billedet fryser i et videomøde, eller at spillet reagerer et halvt sekund for sent. Begge dele kan være dårlige på en forbindelse, der ser fin ud på downloadtallet.

Jitter er det mindst kendte af de fire, og det er ærgerligt, for det forklarer en stor del af de problemer, folk tilskriver “langsomt internet”. En forbindelse med en ping på 30 ms, der er stabil, føles bedre end en med en ping på 15 ms, der springer mellem 8 og 90. Det er udsvingene, øret og øjet opfanger.

Vil du grave et lag dybere, måler vores ping-test også, hvor meget svartiden stiger, mens forbindelsen er belastet. Det tal forklarer de fleste hakkende videomøder, og det er ikke et båndbreddeproblem.

Sådan får du en måling, du kan stole på

En hastighedstest måler hele vejen fra din enhed til testserveren. Alt, hvad der ligger imellem, tæller med — også det, der foregår inde i din bolig. Vil du måle selve forbindelsen og ikke bare det, din sofa kan trække, så gør sådan her:

• Brug et netværkskabel direkte i routeren, hvis du overhovedet kan. Det er den eneste måde at måle abonnementet i stedet for dit wi-fi.
• Luk streaming, downloads og skybackup på alle enheder i husstanden imens. En igangværende backup kan alene æde det meste af linjen.
• Slå VPN fra. En VPN sender al trafik en krypteret omvej og koster typisk en mærkbar del af hastigheden.
• Mål flere gange og på forskellige tidspunkter. Én måling er et øjebliksbillede, ikke en diagnose.
• Mål både om formiddagen og mellem klokken 19 og 22. Falder hastigheden markant om aftenen, men er fin om dagen, er det spidsbelastning — og det peger på teknologien, ikke på dit udstyr.
• Står du på wi-fi, så stil dig tæt på routeren. Hver væg mellem dig og routeren koster hastighed, og beton og murværk er værst.

Sådan læser du dit resultat

Tallene herunder er tommelfingerregler for en almindelig husstand. De er ikke lovkrav og ikke garantier — de er en pejling, du kan holde dit eget resultat op imod.

Det vigtigste tal står dog ikke i tabellen. Det er afstanden mellem det, du måler, og det, du betaler for. En forbindelse på 50 Mbit/s, der leverer 48, er sund. En forbindelse på 1000 Mbit/s, der leverer 120 målt med kabel, er det ikke — også selvom 120 ser pænt ud i tabellen ovenfor.

Bor du alene og streamer mest, er 100 Mbit/s rigeligt, og du vil ikke kunne mærke forskel på 100 og 1000. Er I en familie med hjemmearbejde, gaming og fire enheder, der kører samtidig, mærkes forskellen op til omkring 300 Mbit/s. Derover handler det sjældent om oplevelsen og næsten altid om markedsføring.

Hvor meget hastighed har du brug for

Det spørgsmål stilles oftere end noget andet, og svaret afhænger næsten kun af to ting: hvor mange I er om forbindelsen, og hvad I laver på den samtidig.

Til sammenligning kræver 4K-streaming omkring 25 Mbit/s pr. skærm, HD omkring 5 Mbit/s, og et videomøde i god kvalitet cirka 4 Mbit/s hver vej. Onlinespil bruger derimod meget lidt båndbredde — typisk under 1 Mbit/s — men er til gengæld følsomt over for ping og jitter. Derfor gør en dyrere gigabitforbindelse dig ikke bedre til spil.

Arbejder du hjemme, er upload det tal, du skal kigge på. Det er din upload, de andre i mødet ser, og på kabel-tv-net ligger upload typisk på 10 til 20 procent af downloadhastigheden. På fiber er de to tal som regel ens.

Derfor måler du lavere, end du betaler for

Din udbyder leverer hastigheden til routeren. Ikke til sofaen. Testen måler hele vejen fra din enhed og ud, og det sidste stykke — fra routeren og hen til dig — er næsten altid flaskehalsen.

Det er den enkeltstående hyppigste forklaring på et skuffende testresultat, og i de fleste tilfælde fejler selve forbindelsen ingenting. Fire ting koster hastighed på vejen:

Afstand og vægge

Signalet svækkes for hver væg. Beton, murværk, gulvvarmeinstallationer og varmekabler er de værste. To rum væk fra routeren er en stor del af hastigheden typisk væk, uanset hvad der står på abonnementet.

Frekvensbåndet

De fleste routere sender på både 2,4 GHz og 5 GHz. 2,4 GHz rækker langt, men er langsomt og fyldt med støj fra naboer og andet udstyr. 5 GHz er markant hurtigere, men rækker kortere. Står du tæt på routeren, er det 5 GHz, du vil måle på — og mange enheder vælger selv det forkerte bånd, hvis begge har samme netværksnavn.

Enheden selv

Ældre telefoner og bærbare har netkort, der ikke kan følge med en hurtig forbindelse. Mange ældre computere har en netværksport, der højst kan levere 100 Mbit/s — så viser testen aldrig mere end det, uanset hvor hurtigt abonnementet er. Måler du præcis omkring 94 Mbit/s med kabel på en hurtig linje, er det næsten altid porten og ikke forbindelsen.

Naboernes net

I etagebyggeri deler alle de samme wi-fi-kanaler. Om aftenen, når alle er hjemme, falder den trådløse hastighed — uden at din internetforbindelse har ændret sig det mindste.

De hyppigste årsager til lav hastighed

Listen er sorteret efter, hvad der i praksis oftest viser sig at være synderen. Gå den igennem oppefra, før du overvejer at skifte udbyder.

1. Baggrundstrafik. Skybackup, systemopdateringer og streaming på andre enheder bruger linjen, mens du måler. Luk det hele og mål igen.
2. Wi-fi i stedet for kabel. Se afsnittet ovenfor. Det er den hyppigste enkeltårsag.
3. Routerens placering. En router bag fjernsynet, i et skab eller nede bag en sofa sender en stor del af signalet ind i møblerne. Frit og højt placeret, gerne centralt i boligen, gør en stor forskel gratis.
4. Gammel router. En router på seks-syv år kan ikke levere en moderne fiberforbindelse, selv med kabel. Er routeren udleveret af udbyderen, kan du ofte få den skiftet uden beregning.
5. Enhedens netværksport eller netkort. Se ovenfor — 100 Mbit-porte findes stadig i mange ældre computere.
6. VPN. Krypteret omvej via en ekstern server koster hastighed. Slå den fra, før du måler.
7. Spidsbelastning. Mellem klokken 19 og 22 er flest online. På kabel-tv-net deles kapaciteten med naboerne, og på mobilt bredbånd med alle på masten. Fiber deles ikke på samme måde og ligger typisk stabilt hele døgnet.
8. Abonnementet er mindre, end du tror. Tjek, hvad der faktisk står på din regning. Kampagnehastigheder falder tilbage til et lavere niveau efter bindingsperioden hos flere udbydere.

Sådan får du mere fart ud af den forbindelse, du har

Før du skifter abonnement, er der en håndfuld ting, der ofte giver mere end et større tal på regningen. De første tre koster ikke noget.

Flyt routeren

Det billigste greb er også det, der oftest virker. En router skal stå frit, højt og så centralt i boligen som muligt — ikke i et skab, ikke bag fjernsynet og ikke på gulvet bag en sofa. Signalet breder sig nedad og udad, så en hylde i stuen slår en plads i bryggerset. Har routeren udvendige antenner, sender de bredest på tværs, når de peger opad, og bedst mellem etager, når de peger vandret.

Del de to frekvensbånd op

Mange routere sender 2,4 GHz og 5 GHz ud under samme netværksnavn og lader enhederne vælge selv. De vælger tit forkert og hænger fast på det langsomme 2,4 GHz-bånd, længe efter du er gået ind i stuen. Giver du de to bånd hvert sit navn, kan du selv styre, hvad der forbinder hvor. Det tager fem minutter i routerens opsætning og kan alene fordoble hastigheden på en enhed, der sad fast på det forkerte bånd.

Genstart routeren — og gør det sjældent

En genstart rydder op i hukommelsen og får routeren til at vælge en ny wi-fi-kanal. Det hjælper mærkbart, hvis den har kørt i månedsvis. Til gengæld er en genstart hver dag et symptom, ikke en løsning — er det nødvendigt for at holde forbindelsen i live, skal routeren skiftes.

Tjek dine netværkskabler

Et gammelt kabel kan sætte loftet på 100 Mbit/s, selv når alt andet er i orden. Kabler er mærket med en kategori langs kappen: Cat 5 klarer 100 Mbit/s, Cat 5e og Cat 6 klarer 1000 Mbit/s. Står der Cat 5 uden e på det kabel, der går fra routeren til din computer, er det den billigste flaskehals, du nogensinde kommer til at fjerne.

Overvej mesh frem for en forstærker

En wi-fi-forstærker gentager signalet og halverer typisk hastigheden på det, den sender videre — den dækker et større areal med et dårligere net. Et mesh-system består i stedet af flere enheder, der taler sammen på et separat bånd og fremstår som ét netværk, så enhederne skifter automatisk til den nærmeste. I en bolig i to plan eller med tykke vægge er forskellen mærkbar. Det er den dyreste af mulighederne her, og den bør først overvejes, når routeren står rigtigt, og kabelmålingen viser, at forbindelsen selv er i orden.

Fiber, coax, DSL og 5G i Danmark

Hvilken teknologi din forbindelse kører på, betyder mere for oplevelsen end antallet af Mbit på papiret. De fire, der er i brug i danske hjem, opfører sig meget forskelligt.

Kender du ikke din egen teknologi, kan du som regel se det på forholdet mellem upload og download i din måling. Er de to tal nogenlunde ens, sidder du med stor sandsynlighed på fiber. Er upload en brøkdel af download, er det coax, DSL eller mobilt bredbånd.

Får du ikke det, du betaler for?

Her er det værd at være præcis, for der cirkulerer en del påstande om emnet, som ikke holder.

Udbydere markedsfører som regel hastighed som “op til” et tal. Det betyder, at tallet er det maksimale, forbindelsen kan levere under gunstige forhold — ikke en garanteret minimumshastighed. Til gengæld skal din aftale indeholde oplysninger om, hvilken hastighed du kan forvente, og en vedvarende, væsentlig afvigelse fra det aftalte er en mangel, du kan gøre gældende over for selskabet.

Sådan gør du

1. Dokumentér. Mål med netværkskabel direkte i routeren, flere gange, på forskellige tidspunkter over nogle dage. Gem skærmbilleder med dato og klokkeslæt. En enkelt dårlig måling over wi-fi er ikke dokumentation.
2. Mål også på tjekditnet.dk. Digitaliseringsstyrelsen driver en officiel bredbåndsmåler, der måler fra det danske internetknudepunkt DIX og til din pc. En måling derfra vejer tungere i en dialog med selskabet end en måling fra en privat side — også vores.
3. Klag skriftligt til dit selskab. Send en mail, beskriv problemet, vedlæg din dokumentation og gem en kopi. Det skriftlige spor er en forudsætning for at komme videre.
4. Klag til Teleankenævnet, hvis selskabet har svaret, og du ikke er tilfreds med svaret. Nævnet behandler klager over teletjenester, herunder internetforbindelser.

Det koster 175 kroner at klage til Teleankenævnet, og gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Når sagen er fuldt oplyst, skal der foreligge en afgørelse inden for 90 dage. Mens sagen behandles, sætter selskabet opkrævningen af det påklagede beløb i bero og må ikke lukke forbindelsen på grund af det — men beløbet forrentes i perioden. Selskabet er bundet af afgørelsen, medmindre det skriftligt afviser det inden 30 dage.

Sådan måler vi

Vi synes, du skal vide, hvad tallene på siden bygger på.

• Testen kører direkte i browseren. Der er ingen app, intet plugin og ingen installation.
• Vi måler mod Cloudflares måleservere. Deres netværk har en node i København, så trafikken bliver i Danmark for langt de fleste danske forbindelser. Serveren, du måler imod, står øverst i testen.
• Download måles med seks samtidige datastrømme, upload med fire. En enkelt forbindelse kan ikke fylde en hurtig fiberlinje ud — derfor viser simple tests ofte alt for lave tal på gigabitforbindelser.
• De første tre sekunder tæller ikke med. Det er opstartsrampe. Resultatet er gennemsnittet af de stabile målinger derefter, ikke et enkelt heldigt øjeblik.
• Ping måles som den lave ende af fjorten målinger, og jitter som den gennemsnitlige forskel mellem på hinanden følgende målinger.
• Vi gemmer ikke dine måleresultater og kobler dem ikke til din adresse.

Tester du den samme forbindelse hos to forskellige tjenester, får du sjældent præcis samme tal. Serverens placering, antallet af samtidige datastrømme og målevinduet varierer fra test til test. Det er normalt. Er forskellen stor, er det som regel antallet af datastrømme, der forklarer den.

Spørgsmål og svar